Tandlæge fagudtryk - dinTANDLÆGEs ordbog

 

Amotio:

Fjernelse af tand ved en operation.

Anamnese:

Generelle oplysninger om patients tilstand og helbred.

Autoklave:

Den ovn, som instrumenter og boremaskiner steriliseres i ved højt tryk og høj temperatur.

Benign: 

Godartet.

Bifid rod: 

En tandrod, som et stykke oppe i kæben forgrener sig i to dele, og munder ud i to rødder, dette kan komplicere en evt. rodbehandling.

Bro:

Har man mistet en tand kan man ved at lave kroner på nabotænderne og på disse hænge en krone fast i mellemrummet, få udfyldt mellemrummet, og derved fungere som før med en ubrudt tandrække. En bro sidder fastcementeret, og kan ikke tages af og på. Skal holdes ren ligesom egne naturlige tænder.

Calculus: 

Tandsten= forkalket plak.

Caries:

”Hul” i en tand, dvs. emalje og tandben er ødelagt af bakteriernes syrer, som nedbryder vævet. Det ødelagte og nu bløde og evt. brunlige væv skal fjernes, før der lægges en fyldning i tanden.

Composit: 

Andet udtryk for plast til at fylde i tænder.

Computerbedøvelse: 

Lokalbedøvelse styret af computer således at en absolut minimal dråbe ad gangen kommer ind i vævet. Herved undgås den ellers velkendte pressende og brændende fornemmelse, som gør ondt, når for stor mængde væske presses ind i vævet.

Dens: 

Tand.

Distalt: 

Den side af tanden, som vender bagud i munden.

Elevator: 

Instrument man bruger ved fjernelse af en tand, en slags flad skruetrækker.

Emaljehypoplasi:

Misdannet tand, kan være brunlig, nupret, mangle emalje pletvis, være meget følsom og sart. Ret hyppig på 6-års kindtænderne. Vigtigt at få focus på misdannede tænder, for at undgå caries, hvilket der meget let kommer i disse skrøbelige tænder.

Facialt=Buccalt: 

Den side af tanden, der vender ud mod læbe og kind.

Fantomsmerter:

Smerter fra et område, man ikke har mere, for eksempel en mistet tand.

Gingiva: 

Tandkød.

Gingivaformer:

Lille dækskrue som påsættes implantat når tandkødet skal få den rette facon, så den nye krone herpå får en flot manchet at tandkød omkring sig. Gingivaformeren stikker ud gennem tandkødet.

Hemisektion:

Operation hvorved en rod spaltes fra en tand, hvis den er blevet dårlig. Så kan den resterende tand reddes. Der kan eksempelvis være dyb paradentose ved en rod og ikke ved de andre på en kindtand, eller der kan være uhelbredelig rodspidsbetændelse på en rod og ikke de andre.

Implantat:

Ny kunstig tandrod i titanium, som sidder som din egen rod fast i kæben. Forsynes ofte med en tandfarvet krone, således at du får genskabt en evt. mistet tand. Kan også bruges til at bygge broer på og fastsætte proteser med, så disse føles som egne faste tænder.

Incisiv:

Fortand.

Infraktioner:

Revner i emalje og evt. tandben, som ofte er uden symptomer, men af og til giver smerter. Smerterne opstår når der kommer tryk og kulde- og varmepåvirkninger, idet revnerne står i forbindelse med tandnerven via de såkaldte tandbenskanaler. Det er ofte en god ide at lime tanden sammen med plast, eller evt. sætte en krone på tanden. Af og til er det desværre nødvendigt at fjerne nerven i tanden, hvis revnen sidder meget uheldigt. Revner i tænder kan i få, meget uheldige tilfælde gå helt ned i bunden af tanden, så den flækker helt igennem og ikke står til at redde.

Injektion:

Indsprøjtning.

Invisalign:

Usynlig tandregulering, hvor man retter tænder uden ”togskinner”

Kofferdam:

Lille dug af latex el.lign. materiale, som bruges til under behandling at isolere en tand fra tunge, kind og forurening med spyt, og hermed bakterier. Især ofte anvendt ved rodbehandlinger. Kan også anvendes ved andre behandlinger.

Krone:

Er din tand nedbrudt kan den have glæde af at blive forstærket med en krone. Man tilpasser tanden i facon, hvorefter der tages et aftryk, og teknikeren fremstiller en krone, som så i næste besøg cementeres (limes) fast på din tand. Man kan også lave krone på en tand, hvis den er meget mørkt misfarvet. Herved dækkes misfarvningen, og man får smilet tilbage som det var før misfarvningen. Kunsten er at få kronen lavet så pæn og indbydende som muligt, så den ikke virker afskrækkende.

Kvælstofforilte:

Lattergas.

Lateral:

Fra side til side.

Malign:

Ondartet.

Mandibula:

Underkæben.

Maxilla:

Overkæben.

Mesialt:

Den side af tanden, der vender hen mod midten af munden.

Molar:

Kindtand.

Obliteration:

Tilstopning eller forkalkning af en rodkanal, hvorved en rodbehandling kan vanskeliggøres, således at man ikke kan få hele nerven ud. Dette kan i sidste ende betyde, at man må operere tanden på roden, eller fjerne den.

Occlusalflade:

Tyggefladen.

Odontofobi:

Tandlægeskræk.

Oralt=Lingualt=Palatinalt:

Den side af tanden, der vender ind mod hhv. tunge og gane. Oralt er bare en ældre fællesbetegnelse herfor.

Ortodonti:

Tandregulering.

Palpation:

Undersøgelse, hvor man føler/mærker på det pågældende område, for om der er ømt, hævet o.lign.

Paradentose/parodontitis:

En sygdom, hvorved tandens fundament er nedbrudt, dvs. fibre og knogle er svundet bort helt eller delvist. Hvis det opdages i tide, kan tanden ofte reddes ved korrekt behandling, men det kræver en høj grad af egenindsats, ligesom der er visse risikofaktorer, som spiller kraftigt ind. Fx. tobaksrygning, nedsat immunforsvar, stress, diabetes. Den største risikofaktor generelt er dog mangelfuld mundhygiejne.

Percussion:

Man banker let på fx en tand, for at finde ud af om den er øm.

Plak:

Bakteriefilm/belægning på tænderne.

Profund:

Dyb.

Præmolar:

Lille kindtand.

Pulpitis:

Betændelse i tandnerven.

Rodspidsamputation:

Fjernelse af den øverste dårlige del af roden på en tand, hvis den har fået en rodspidsbetændelse. Sker under lokalbedøvelse ind gennem tandkød og kæbe. Ved en sådan operation kan en tand, som ellers var dømt til at mistes ofte reddes.

Saliva:

Spyt.

Sedation:

Beroligende medicin.

Sinusløft:

En operation, hvorved man udnytter pladsen i kæbehulen til at forankre et implantat. Ofte indlægges der kunstig knogle eller evt. knogle fra egen kæbe i hulrummet, inden implantatet sættes i fundamentet.

Smertebaneprægning:

Det fænomen, at hjernen opfatter smerteimpulser. Man skal helst undgå smertebaneprægning i tandbehandlingen, idet det er sværere at få en bedøvelse til at virke , hvis der først har været smetebaneprægning. Kunsten er altså at være på forkant. Dels at komme til tandlæge, således at man kan få behandling inden en tand gør ondt, dels at blive rigtig godt bedøvet inden behandlingen påbegyndes. Vi kender også alle fænomenet, at hvis man først har kraftige smerter efter en operation, er det sværere at slå ned, end hvis man tager de smertestillende på forhånd. Dette gælder også tandoperationer.

Sterilisation:

I tandverdenen det rum, hvor man rengør instrumenter mellem patienterne.

Superficiel:

Overfladisk.

Syreskader:

Nedbrydning af emalje og tandben på grund af syren i fx. cola, slik, overdrevne mængder frugt, opkast ved fx. bulimi eller graviditet . Er steget markant efter sodavandsflasker med skruelåg kom frem. Små slurke over lang tid er værre end at drikke en stor mængde på en gang. Tænderne er nemlig i ”syrebad” hver gang vi indtager noget, og jo surere des værre. Helst skal der være en pause på et par timer mellem man indtager noget så spyttet kan uskadeliggøre syren.

Traume:

I vores verden et slag eller lignende mod en tand, hvorved der utilsigtet sker for eksempel en afknækning af en del af tanden, eller nerven tager skade. Kæben kan også knække, eller en tand kan helt slås ud.

Unit:

På en unit ved tandlægen hænger alle de ting, han eller hun bruger til at bore, rense tænder, lyse plast, måske fotografere tænder med. Det er den ”arm” og de installationer, som får tandlægens maskiner til at fungere.

Vertikal:

Lodret/op og ned.